Lav lækre drinks med whisky

Der findes et hav af opskrifter, når det kommer til drinks, og mange af dem smager simpelthen fantastisk. Er du glad for at drikke whisky, og kunne du godt tænke dig at prøve at lave drinks med denne spiritus? Så finder du flere gode forslag til drinks med whisky herunder. 

Blood and Sand er en god cocktail inden middagen

Har du brug for en lille drink inden middagen, så kan du med fordel lave en Blood and Sand-cocktail. Den er sød, men også stærk, hvilket er en god kombination. Du skal bruge følgende til en Blood and Sand-cocktail:

  • 2 cl. whisky
  • 2 cl. sød vermouth
  • 2 cl. kirsebærbrandy
  • 2 cl. appelsinjuice
  • Appelsinskal til pynt

Hæld whiskyen, den søde vermouth, kirsebærbrandyen og appelsinjuicen i en shaker med is og ryst den godt. Hæld drinken i et afkølet martini- eller coupeglas og pynt til sidst med appelsinskal. Så er denne drink med whisky klar til at blive serveret.

Irish coffee er en klassiker

Har du lyst til at lave en varm drink med whisky, så kan du ikke komme uden om Irish coffee. Det er en drink, der på bedste vis afrunder en god middag. Du skal bruge følgende til en Irish coffee:

  • 1 skefuld brun farin
  • 4 cl. whisky
  • Kaffe til glasset næsten er fyldt
  • 3 cl. pisket fløde

Kom brun farin, whisky og kaffe i et glas beregnet til Irish coffee. Du skal piske fløden let og derefter komme flødeskummet på toppen. Du kan nu servere den dejlige Irish coffee.